Anderledes julepynt til hjemmet

Julepynt

Når december måned nærmer sig, skal der gerne pyntes op til jul derhjemme. Du har sandsynligvis i forvejen en del julepynt, som altid kommer frem, og som altid står på de samme pladser. Synes du, at det er blevet tid til at prøve noget nyt, så får du her nogle idéer til anderledes julepynt, der kan pryde dit hjem i julemåneden.

Pynt udenfor

Der er ingen, der siger, at julepynt kun hører til indenfor, og faktisk kan du gøre vildt meget ude i haven også. Der er mange, der sætter lyskæder på taget, i buske og på flagstangen, men du kan faktisk gøre meget mere end dét, hvis du har mod på det. For eksempel kan man købe fine rensdyr, der kan passe haven i december måned, eller du kan lave et hyggeligt nisselandskab ude på fortrappen.

Der er masser af muligheder, du skal naturligvis bare være opmærksom på at sikre dig, at dine sager kan holde til vind og vejr i en hel måned. Hvis blot de kan det, er der imidlertid ingen ko på isen, og så er det blot med at komme i gang. Forbipasserende vil helt sikkert nyde at beskue dit hyggelige julehus, og ligeledes vil det sprede lys og glæde hos dig selv helt frem til juleaften. Er der børn i nabolaget eller ligefrem i huset, vil de uden tvivl elske det.

Pynt dig selv

En anden måde at gøre lidt ekstra ud af julepynten på er ved simpelthen at pynte dig selv. Du kan for eksempel vælge at holde dig særligt meget til grønne og røde beklædningsgenstande i december for at følge det tema, der er gennemgående overalt omkring dig. En diskret måde at være med på kan også være at gå med særlige julesokker, som alligevel spreder lidt ekstra julestemning, men som ikke er helt så voldsomt.

Er du ikke bange for at ose af jul og hygge, kan du også gå hele vejen og investere i en fin og sjov julesweater. På den måde er der i hvert fald ingen, der er i tvivl om din holdning til julen. Juletrøjerne fås med alverdens forskellige motiver og mønstre, så der er noget for enhver smag, og ud over at de er søde og hyggelige, så holder de dig samtidig også varm, når du skal ud i vintervejret for at købe julegaver eller ordne andre ærinder. Er du vild med idéen om en særlig julesweater, så køb her, og bliv fuldkommen klar til at byde julen velkommen.

Pynt med duften af jul

Vil du sikre julestemningen i huset på en lidt anderledes måde, kan du også vælge at fokusere på den søde duft af jul. Der er mange ting, der helt automatisk sender tankerne mod julekalender og hyggelige stunder rundt om træet, og det kan du med fordel udnytte.

For eksempel er appelsiner med nelliker i en klassiker, som bare kan noget helt særligt. Derudover kan du pynte med potpourrier med særlig duft af jul – herunder kanel. Er du ferm i køkkenet, kan du naturligvis også blot sørge for, at dit hus dufter lækkert og indbydende, fordi du har leget med konfekt og småkager i lange baner.

Duften af nybagte pebernødder eller brunkager er slet ikke til at tage fejl af, og derfor gør det også noget helt særligt for julestemningen, hvis der dufter af netop disse sager i hele hytten. Når duften aftager, har du stadig alle lækkerierne, som du kan lægge frem på fade og i fine krukker, og på den måde er de stadig med til at gøre det lidt ekstra julet og hyggeligt i det lille hjem.